torsdag den 15. oktober 2009

Snøft og dybt suk

En af vores dejlige butikker (og oven i købet i mit nærområde) lukker. Det er Dreampapers der nu drejer nøglen om til en dejlig butik hvor jeg er kommet meget de sidste 3 år den har eksisteret. Ikke bare har man lært Annette at kende som man ikke kan andet end at holde af, jeg har også lært en hel flok tøser at kende til diverse scrap arrangementer og drop-in besøg af og til. Jeg kommer sådan til at savne at jeg 'bare' kan køre forbi og sige hej, få en sludder eller blive hængende i timer og sladre ;). Kommer til at savne Annette og hendes dejlige væsen, og en super service i hendes skønne butik.

Jeg synes det er så ærgerligt, men det er en stor beslutning som alle nok forstår til fulde. Lige nu er det bare øv og suk. :/

Jeg har ikke noget at vise, jeg skulle bare ud med dette! Jeg er sikker på at vi ser Annette til diverse scrap arrangementer - heldigvis.