lørdag den 26. december 2009

Julekort, anno 2009

Ej hvor har jeg været en 'bad blogger' her i december, men der har bare været så mange andre ting end scrap at tænke på. Nu nyder vi juleferien, efter en dejlig jul og jeg vil lige vise årets julekort, som jeg faktisk gik igang med i september (!!) men - de blev først færdige omkring den 14. december. Fik ikke lavet så meget før december ... typisk mig. Men tanken var god... prøver igen til næste år!

Kortet er lavet af 3 blomster, som er en BossKut (Poinsettia) - og hver blomst er stanset ud 2 gange, for at der blev fylde nok i hver blomst. Der er så sat lidt guld glimmer lim i midten, disse er sat på et aflangt kort og ned i 'urtepotten'. Inden i det lange grønne kort har jeg skrevet julehilsnen.

Og herfra må så lyde - som det mindste - rigtig glædelig jul og håber alle kommer godt og trygt ind i det nye år. :)


lørdag den 28. november 2009

Jule LO, Julekort

Et jule LO, billede fra 2008,



og til sidst, et julekort ...

Igen på kortet er julestjernen lavet af 3x Retro Flower punch, og bladene er fra den store af dem klippet til meget lange smalle blade.
Tak fordi du kiggede forbi, jeg suser videre, har lige 1000 ting der skal nås i denne weekend. :)

Næsten 1. december...

Ja, jeg er klar til jul, lige bortset fra alle forberedelserne ;) - men jeg er i fuld sving med julepynt og diverse. Holdt et kursus med Gitte i Dreampapers for små 2 uger siden hvor vi viste en masse forskellige ideer til julepynt.

Her er lidt af det ...




Denne kugle er lavet af 20 cirkler sat sammen, og i hver cirkel har jeg sat en trekant med 3d puder, og lidt bling på. Den er så flot og dekorativ.










Denne er til en gave til en veninde - de små julestjerner er lavet med retro flower punchen, og så er kanterne klippet i buer. Der er sat glimmerlim i midten.



Denne er lavet af 8 stykker papir på 4x8 cm, foldet og sat sammen.

søndag den 22. november 2009

LO

Jeg har ikke haft tid til læsning eller at skrive på bloggen - LÆNGE. Men det er jo heldigvis ikke ensbetydende med at jeg ikke får lavet noget. Her er et LO af den lille 'balletdanser' som jeg fik lavet for flere mdr. siden...

Der er brugt masser af bling og det der svarer til Perfect Pearls.
Jeg vil lægge mere på bloggen snarest, har nogle juleprojekter som udmærket kan deles.

torsdag den 15. oktober 2009

Snøft og dybt suk

En af vores dejlige butikker (og oven i købet i mit nærområde) lukker. Det er Dreampapers der nu drejer nøglen om til en dejlig butik hvor jeg er kommet meget de sidste 3 år den har eksisteret. Ikke bare har man lært Annette at kende som man ikke kan andet end at holde af, jeg har også lært en hel flok tøser at kende til diverse scrap arrangementer og drop-in besøg af og til. Jeg kommer sådan til at savne at jeg 'bare' kan køre forbi og sige hej, få en sludder eller blive hængende i timer og sladre ;). Kommer til at savne Annette og hendes dejlige væsen, og en super service i hendes skønne butik.

Jeg synes det er så ærgerligt, men det er en stor beslutning som alle nok forstår til fulde. Lige nu er det bare øv og suk. :/

Jeg har ikke noget at vise, jeg skulle bare ud med dette! Jeg er sikker på at vi ser Annette til diverse scrap arrangementer - heldigvis.

fredag den 25. september 2009

Cykel LO

"Vi" begyndte at cykle selv her efter sommerferien, interessen havde været der i lidt begrænset omfang, men da Oliver startede i skole og så hvordan alle de andre cyklede, så ville han endnu mere og det lykkedes efter få dage. Så det skulle naturligvis scrappes.
Jeg prøvede mig med en skitse konkurrence hos Scrap-is-Fun, men konkurrencen var hård - men retfærdig :).
Rigtig god fredag til jer derude!

mandag den 21. september 2009

Lille gavepose

Jeg har været væk fra blogs generelt i lang tid, men jeg får altså lavet ret meget. Har bådet scrappet og så er jeg gået igang med mine julekort. Og igang med hemmeligheder, de skal nok blive vist på et passende tidspunkt.
Men jeg vil lige vise en lille gavepose jeg har lavet til en kollega som skal have den imorgen. Hun reddede min dag i fredags, ved at hjælpe mig mere end hun anede og det vil jeg sige tak for. Papiret er BG Blush, love it, har mega meget på lager, så det bliver brugt ved disse lejligheder.
Teksten er lavet i hvad der svarer til Word.
Jeg vil fortsætte med alle mine sysler, og vise mere snart :).