lørdag den 26. december 2009

Julekort, anno 2009

Ej hvor har jeg været en 'bad blogger' her i december, men der har bare været så mange andre ting end scrap at tænke på. Nu nyder vi juleferien, efter en dejlig jul og jeg vil lige vise årets julekort, som jeg faktisk gik igang med i september (!!) men - de blev først færdige omkring den 14. december. Fik ikke lavet så meget før december ... typisk mig. Men tanken var god... prøver igen til næste år!

Kortet er lavet af 3 blomster, som er en BossKut (Poinsettia) - og hver blomst er stanset ud 2 gange, for at der blev fylde nok i hver blomst. Der er så sat lidt guld glimmer lim i midten, disse er sat på et aflangt kort og ned i 'urtepotten'. Inden i det lange grønne kort har jeg skrevet julehilsnen.

Og herfra må så lyde - som det mindste - rigtig glædelig jul og håber alle kommer godt og trygt ind i det nye år. :)


lørdag den 28. november 2009

Jule LO, Julekort

Et jule LO, billede fra 2008,



og til sidst, et julekort ...

Igen på kortet er julestjernen lavet af 3x Retro Flower punch, og bladene er fra den store af dem klippet til meget lange smalle blade.
Tak fordi du kiggede forbi, jeg suser videre, har lige 1000 ting der skal nås i denne weekend. :)

Næsten 1. december...

Ja, jeg er klar til jul, lige bortset fra alle forberedelserne ;) - men jeg er i fuld sving med julepynt og diverse. Holdt et kursus med Gitte i Dreampapers for små 2 uger siden hvor vi viste en masse forskellige ideer til julepynt.

Her er lidt af det ...




Denne kugle er lavet af 20 cirkler sat sammen, og i hver cirkel har jeg sat en trekant med 3d puder, og lidt bling på. Den er så flot og dekorativ.










Denne er til en gave til en veninde - de små julestjerner er lavet med retro flower punchen, og så er kanterne klippet i buer. Der er sat glimmerlim i midten.



Denne er lavet af 8 stykker papir på 4x8 cm, foldet og sat sammen.

søndag den 22. november 2009

LO

Jeg har ikke haft tid til læsning eller at skrive på bloggen - LÆNGE. Men det er jo heldigvis ikke ensbetydende med at jeg ikke får lavet noget. Her er et LO af den lille 'balletdanser' som jeg fik lavet for flere mdr. siden...

Der er brugt masser af bling og det der svarer til Perfect Pearls.
Jeg vil lægge mere på bloggen snarest, har nogle juleprojekter som udmærket kan deles.

torsdag den 15. oktober 2009

Snøft og dybt suk

En af vores dejlige butikker (og oven i købet i mit nærområde) lukker. Det er Dreampapers der nu drejer nøglen om til en dejlig butik hvor jeg er kommet meget de sidste 3 år den har eksisteret. Ikke bare har man lært Annette at kende som man ikke kan andet end at holde af, jeg har også lært en hel flok tøser at kende til diverse scrap arrangementer og drop-in besøg af og til. Jeg kommer sådan til at savne at jeg 'bare' kan køre forbi og sige hej, få en sludder eller blive hængende i timer og sladre ;). Kommer til at savne Annette og hendes dejlige væsen, og en super service i hendes skønne butik.

Jeg synes det er så ærgerligt, men det er en stor beslutning som alle nok forstår til fulde. Lige nu er det bare øv og suk. :/

Jeg har ikke noget at vise, jeg skulle bare ud med dette! Jeg er sikker på at vi ser Annette til diverse scrap arrangementer - heldigvis.

fredag den 25. september 2009

Cykel LO

"Vi" begyndte at cykle selv her efter sommerferien, interessen havde været der i lidt begrænset omfang, men da Oliver startede i skole og så hvordan alle de andre cyklede, så ville han endnu mere og det lykkedes efter få dage. Så det skulle naturligvis scrappes.
Jeg prøvede mig med en skitse konkurrence hos Scrap-is-Fun, men konkurrencen var hård - men retfærdig :).
Rigtig god fredag til jer derude!

mandag den 21. september 2009

Lille gavepose

Jeg har været væk fra blogs generelt i lang tid, men jeg får altså lavet ret meget. Har bådet scrappet og så er jeg gået igang med mine julekort. Og igang med hemmeligheder, de skal nok blive vist på et passende tidspunkt.
Men jeg vil lige vise en lille gavepose jeg har lavet til en kollega som skal have den imorgen. Hun reddede min dag i fredags, ved at hjælpe mig mere end hun anede og det vil jeg sige tak for. Papiret er BG Blush, love it, har mega meget på lager, så det bliver brugt ved disse lejligheder.
Teksten er lavet i hvad der svarer til Word.
Jeg vil fortsætte med alle mine sysler, og vise mere snart :).

fredag den 21. august 2009

Bryllupskort på bestilling

Fik lov til at lave et bryllupskort til min svigerindes fætter, som skulle giftes på Gotland. Har set billeder, og det så fantastisk ud! :) Jeg havde frie hænder og har måske brugt lidt alternative farver, men jeg var så vild med papiret.
Bagsiden af kortet ser sådan ud

Og inde i kortet var pyntet lidt med blomster og glimmersten.

Tak fordi du kiggede forbi :)

fredag den 10. juli 2009

Et kort..

Jeg nåede at lave et enkelt kort på Scrap'n'Dream, seriøst mange timer gik med alt andet end at lave scrap og kort! :)
Her holdes for vildt ferie, det er bare så super skønt! Tak for besøget.

tirsdag den 7. juli 2009

sommervarme..

Nej hvor jeg dog nyder at det er blevet lidt køligere og at der er faldet en smule regn. Det er lige mig, i modsætning til i lørdags hvor jeg var til Scrap'n'Dream i Taastrup. Det var SÅ hyggeligt men bare så varmt!!!

Nå men - jeg havde lavet et dobbelt LO med det nye papir fra Bo Bonny. Mit ønske var at få rigtig mange billeder på, men det var faktisk svært når papiret var så spraglet. Så jeg gik hele vejen og overpyntede LO'et, med små bolcher og glade blomster - alt i bedste Bonbonland stil. Hertil bør lige nævnes at min søde mand havde givet mig masser af ideer til dette :).

Resultatet hang hos Scrap-is-Fun og kunne ses på endevæggen.


Jeg fik også lavet et kort, som også stod hos Anita hvor der bl.a. er brugt en af de fantastiske rammer fra MM (Tag Makeren).

Tak fordi du kiggede forbi, nu vil jeg nyde min sommerferie med gode oplevelser der skal scrappes - på et tidspunkt :)

fredag den 26. juni 2009

My Minds Eye

Jeg har været fraværende i lang tid nu, kan jeg godt se. Der har været så mange ting om ørene og i øjnene, men nu kom der lidt tid og overskud til mig igen!

Jeg har lavet dette LO for Anita / Scrap-is-fun - og jeg absolut elsker dette papir, som er fra My Minds Eye. De farver, de er så dejlig forårsagtige, og farverne minder lidt om slikpapir.

Der er brugt blomster fra YouDo (kan ses hos Scrap-is-fun her) - de er i pakker med forskellige farver/størrelser. Der er brugt Dewdrops (love it), mini retro flower punch, tekstskilt også fra MME og sidst, men IKKE mindst, rims og glimmer rims fra MakingMemories. Jeg ved at de kan ses og købes på Scrap'n'Dream den 4. juli i Taastrup.


Disse 'rims' er metal "rammer" som man bruger et bestemt værktøj til at trykke sammen om det man vil indramme. Her har jeg selv stemplet på hjertet, og i den turkise glimmer ramme har jeg journaling. De findes i flere glimmerfarver og er bare SÅÅÅ lækre.

Tak fordi du har været forbi, ses vi den 4. juli til Scrap'n'Dream?? :)

torsdag den 28. maj 2009

Bryllupskort

Jeg lavede i forrige uge et kort på bestilling til et bryllup. Her er resultatet, igen stærkt inspireret af magasinet Ett Trykk.
Tak fordi du kiggede forbi :) god regnsvejrsdag derude!

mandag den 18. maj 2009

"Vintage" stilen

Jeg sprang S-A-M over denne gang og i stedet hyggede jeg mig med mine gode veninder. Jeg fik ikke scrappet, men dog lavet kort. Fik lavet et bryllupskort (bestilling) - det kommer senere. Men fik også lavet disse 2 kort. Totalt inspireret af Ett Trykk magasin, og også af alle de dygtige piger der laver kort på denne måde. Billedet tog ca. 1 krig at finde, hold da op det er ikke nemt, men jeg fandt da en lille håndfuld som kunne bruges.
Jeg har brugt prima blomster, bling sten, stempel fra Orion Design, en papir blonde og noget 'mesh'. Grenene er fra en BossCut die jeg købte i Oslo. Og så har jeg puttet dew drops på - naturligvis!!!


Næste kort, det er et stempel der er brugt. Fra et firma i UK men kan bare ikke huske hvad det hedder, kan ikke finde indpakningen. Men synes bare at billedet er så fantastisk.




Jeg kan læse at det har været en god weekend i Ringsted, og det er skønt at høre. Jeg satser på arrangementet i august! Rigtig god aften og tak for dit besøg.

torsdag den 14. maj 2009

Og et kort ...

Jeg holder mig stadig lidt til det lækre papir fra We R Memory Keepers og har lavet et kort, også bare for at afprøve de her glimmer/velvet/dew drop ting.

Synes det er så fede fede ting, kan KUN anbefale det!


Her på mariehønen kan man godt se at det ligner fløjl - det er bare så lækkert.

Tak for dit kig forbi, rigtig god torsdag.

Glimmer, dew drops og crushed velvet.

Jeg skulle prøve noget nyt og hjælpe Anita fra Scrap-is-fun en smule forud for weekendens STORE scraparrangement, Scrap-a-mania. Det er jo sådan at jeg plejer at være fast inventar, men min økonomi måtte altså stoppe lige pt, der er nogle store investeringer der skal til, så jeg måtte erkende, at dette arrangement måtte prioriteres ned.

Heldigvis skal jeg scrappe hos en veninde, så jeg får forhåbentlig lavet lidt. :)

Nå men - jeg fik lov at prøve fint glimmer, crushed velvet (som jeg har prøvet tidligere og var ikke særlig imponeret over - jeg må dog sige WOW når man finder ud af hvordan det bruges, så er det bare HELT fantastisk!!!!) og de nye DEW DROPS!

Mit LO endte ud sådan her (på det HELT fantastiske papir fra We R Memory Keepers)












Disse Dew Drops er brugt i blomsterne og som det lille forsøg på en hjemmelavet swirl ;) De gør bare en forskel hvis du spørger mig, de giver bare SÅ lækker en effekt.

Lidt detaljer

Det velvet lægger sig SÅ lækkert på blomsterne (de lyserøde) når de er kørt igennem X'et så der ligger et tyndt, jævnt lag lim på. Så skal man bare gnide det ind i limen, og så får det bare den mest lækre overflade.

Tak fordi du kiggede med.

fredag den 8. maj 2009

Konfirmations kort.

Ja, vi skal også til konfirmation idag, og jeg glæder mig meget. Der skulle selvfølgelig et kort til og AK til en ung mand ... jeg er IKKE stærk i herre-kort.

Så var jeg lige et "smut" i Oslo i forbindelse med mit arbejde, og jeg var til møde LIGE ved siden af en hobbybutik. Heldigt for mig at mødet sluttede tidligt onsdag, så jeg osede rundt i butikken hvor der var masser af stempler, dies og scrap. Jeg fik købt lidt forskelligt, og faldt over dette stempel fra North Stamper, det kunne måske bruges. Og så købte jeg det nyeste "Ett Trykk" hvor jeg blev super inspireret. Papir er fra Basic Grey og der er ikke så meget pyntedims på. Jeg blev meget tilfreds.

Jeg må videre, skal hente barnepigen på stationen nu og I må alle have en rigtig god Store Bededags mini ferie! :)

onsdag den 22. april 2009

Pyntet chokoladeæske

Jeg skulle besøge min kollega og havde så købt en æske chokolade til hende. Jeg blev inspireret til at lave en fin "beklædning" af bl.a. Pia og Annette & andre fra Dreampapers - teamet. Uglerne er min nye QK, grenene er fra QK Rev. (som jeg vandt, juhu), blomsterne er Prima og Cuttlebug, og de små lilla blomster oppe i hjørnet har jeg selv 'tegnet' med Stickles.
Har malet de store blomster med akvarel blyanter.

Jeg har lige fået en mail idag om at jeg har vundet en billet til Scrap'n'dream i Taastrup på Scrapsisters. Ej hvor jeg føler mig heldig :) - godt jeg ikke var så hurtig at ha betalt endnu!!!

God dag !!!

fredag den 17. april 2009

Nørklerier..

Har nørklet lidt med forskellige ting. Ikke meget.. Først et kort som er sendt til USA - til hende som tidligere har hjulpet med SU! stempler. Ved ikke om hun har modtaget det endnu, men det er da på vej. Stempel fra Panduro, blost fra Prima og ellers er det 'restepapir' :)

Så var der en lille gave som en lille forsinket fødselsdagshilsen. Synes den blev rigtig fin, link til tut er her. Sommerfuglen har fået en gang glimmermist i 2 forskellige farver, blomsten har også fået glimmermist.

Og jeg MÅ lige vise dette tøj som C fik i fødselsdagsgave af morfar og grandma' i USA. Da jeg så det tænkte jeg bare S-C-R-A-P. Glæder mig for vildt til at putte hende i tøjet og tage ca. 1000 billeder, for derefter at finde noget FEEEEDT papir der passer i farven. ELSKER mønsteret - wow!!!

SIDST - nu stopper jeg snart (bare rolig!!) - et stemningsbillede af de boller jeg bagte kl. 5,30 i morges og pyntede efterfølgende med glasur og fint krymmel. De kom med i børnehaven til stor begejstring for Tigerstuen da C skulle holde fødselsdag dernede idag.


Rigtig god weekend, og tak for besøget!

onsdag den 15. april 2009

Egen font..

Jeg har jo set rundt omkring at folk der digi scrapper har fået lavet deres egen font, og det ville jeg også have. Jeg digi scrapper ikke, men det kunne jo være at jeg fik brug for den... Jeg gik ind på http://www.yourfonts.com/ og printede ud/scannede ind osv. Her er resultatet.

Ej hvor jeg synes det er sejt :). Legetøj til Linda, sådan!

Vi har fejret tøsens fødselsdag idag, 3 år er hun blevet, hold da op hvor tiden flyver. Har holdt fri og været i Dyrehaven og på Bakken, set Pjerrot og Bakkedyrene, spist frokost og haft det fantastisk. Nu er vi trætte, og jeg er "tilbage" en af dagene igen, for at vise en lille sød gave "æske" som skal gives væk før jeg viser den her. Just in case!

Og blog rundfart, håber det bliver i weekenden. De næste dage går fuldt ud med dans/bage boller til børnehaven/ oprydning/rengøring. Bær over med mig...

Rigtig god aften, nu vil jeg slappe for vildt af! Øj jeg er træt efter en hel dag i skoven/på Bakken.

fredag den 10. april 2009

Kort og påske og ..

Det er bare blevet F-O-R-Å-R! Jeg ELSKER forår, elsker elsker elsker det. Har fået lidt kulør på kinderne, og det er bare så skønt at sidde ude og blive lunet af solen.

Nå men - jeg vil først vise et billede af mine super fede gevinster fra Convention. En die til Rev med grene og en boks med chipboards 'School Days' - og hvor heldigt er det lige at Oliver skal starte i skole til sommer? Så denne bliver bare BRUGT snart :).


Så har jeg begået et par kort. Først et til et kobberbryllup. Igen brugt Gurli/OrionDesigns skitse, og hendes fantastiske stempel. Blomsterne er fra Cuttlebug og kobberpapir er embosset med en folder også fra Cuttlebug.


Nogle fødselsdagskort følger. Pigestempel er fra Panduro.

Rigtig god påske derude, og godt forår ! :)

mandag den 30. marts 2009

Lidt produktiv dag..

Ih, det var en super dag på Convention i Middelfart. Igen var der arrangeret en super dag, med mange spændende butikker og lækre ting man ikke kunne holde fingrene fra (!!) og mange søde piger at snakke med.
Jeg var for en gangs skyld produktiv, nåede HELE 2 LO'er. Det første af Oliver, kom hjem helt sort i hovedet efter børnehaven i sommer. Papiret er fra Rusty Pickle og der er ikke brugt nogle specielle teknikker - men blev glad for resultatet.

Det næste er af min søde mormor som døde for 18 år siden, hun var så fantastisk. Fandt disse billeder og tænkte at de skulle da scrappes. Billederne er fra min konfirmation i 1988!!! Hold da OP hvor jeg føler mig gammel ;)




Sidst nåede jeg også et kort, meget simpelt, men meget anvendeligt. Så Netti bruge dette papir og faldt fuldstændig for det. Uglen er et stempel fra Panduro.
Jeg fik købt de mest fantastiske stempler af Gurli / Oriondesign, ELSKER DEM! Billeder af mine (små) indkøb kommer senere, OG af mine totalt lækre gevinster - vandt hele 2 PRÆMIER!
Super super weekend, jeg vil afsted igen imorgen ;). Tak for godt selskab og rigtig god aften.

fredag den 27. marts 2009

Klar til Convention..

Så er jeg ved at være klar til afgang - om et par timer. Glæder mig SÅ vildt til Convention imorgen, for jeg har IKKE-IKKE-IKKE fået scrappet SÅ længe. Så jeg satser på at nå vildt meget imorgen. Men mine ting er pakket, og jeg er snart på vej. Glæder mig til gensyn med fantastiske kvinder, det bliver så hyggeligt.
God weekend - håber jeg har tonsvis at vise på mandag ;).

søndag den 15. marts 2009

Kom ikke her ...

... og sig at jeg ikke færdiggør projekter. ;) jeg er nok desværre lidt kendt som en der sætter 100 skibe i søen, og ca. 1 kommer hjem. Men her på det sidste, har jeg virkelig fået færdiggjort flere projekter, og et af dem er dette. Caroline har fået sin elefant, hæklet af moderen (som aldrig har hæklet før!) og selvfølgelig kan man se at det er en førstegangs ting, men jeg er så umådelig stolt af den, for ikke at snakke om tøsen :). Så vi er lykkelige begge 2.



Sønnen vil selvfølgelig også have en ting, og han bestilte en dinosaur, så igår gik "turen" til Etsy.com hvor der er masser af opskrifter til salg, og han valgte en lille, nuttet dinosaur, synes selv den er vidunderlig. Fra denne sælger. Jeps, og nu skal jeg så igang med den, meeen jeg skal også ha' scrappet snart, trænger lidt kan jeg mærke. Godt jeg skal på Convention, så kan jeg da få lavet noget andet. For hækleriet - det har sørme grebet om sig. SÅ afslappende.
Tak fordi du stoppede forbi, ha' en dejlig aften.

tirsdag den 3. marts 2009

Nye tiltag...

Først vil jeg lige sige at jeg er her endnu, om ikke på 'fuld tid' så bare lidt engang imellem. Og har haft gang i nye fiflerier. Men først vil jeg vise et par kort jeg har nørklet med det sidste stykke tid. Det første, igen min elskede Blush serie fra BG, og den lille søde ræv er fra QK. Den tog mig med storm, og jeg kan slet ikke stå for den!


Næste kort har jeg lavet i lidt af en 'hast' med Caroline syg på armen. Derfor var jeg super glad over at Gurli/Orion Design havde lavet nogle fantastiske kort til inspiration (som jeg desværre ikke vandt), men dog kunne 'kopiere' lige fra nettet. TAK for dine smukke ideer! :) Ikke nogen specielle teknikker, teksten med 29 igen igen har jeg lavet i word, overvejer om det bør laves til et stempel, men lige nu er der andre ting at tænke på.

HÆKLERIER ....
Jeg er gået igang med at hækle. Ville så gerne prøve at lave noget andet, og da Caroline så en elefant i Stof og Stil kataloget, var hun solgt. Så mor her ud og købe en lille hækleguide og nåle og garn, og nu er jeg i sving. Altså - det er et gennemført 1. gangsprojekt, men Rom blev ikke bygget på en dag. Jeg er meget tilfreds og tøsen glæder sig til at den bliver færdig. Hun har selv valgt farverne og rækkefølgen (!!) - den bliver SÅ sej.

Og så skulle moderen jo også kaste sig over blomsterne, det kunne ikke være anderledes. Fandt til sidst ud af opskrifterne, og her er lidt resultater. Elsker virkelig at hækle, det giver mig ro på en måde jeg ikke har med scrap, kan ikke helt forklare det. MEN jeg dropper ikke noget til fordel for noget andet, lige nu har elefanten dog prioritet! :)

Tak fordi du kiggede med, og rigtig god dag!

torsdag den 19. februar 2009

Lidt kort.


Ej hvor er der mange ting at se til i øjeblikket, men jeg har da nået at lave et par kort på det sidste. Det første er lavet til en børnefødselsdag Oliver skulle til, og jeg bare ELSKER denne drage. Den er fra Sizzix - her skåret i chipboard og farvet med glimmer mist.


Næste kort, det er 'bare' lavet efter en skitse som jeg fandt på Orion Design ' s blog - hun har bare lavet SÅ flotte stempler og SÅ flotte kort. Jeg måtte jo bruge det jeg umiddelbart har, men ved at jeg snart er ejer af stemplerne - enten ved held eller ved god, gammeldags handel :).

Og UPS - se lige hvad jeg kom til at købe:
IH den ræv er bare SÅ sød!!! Rigtig god dag, og tak fordi du kiggede med! Jeg skal nok komme på blog rundfart en af dagene, men der er rigtig meget fart på ... så bær over med mig!!!

tirsdag den 17. februar 2009

Blog Candy - denne MÅ bare ses..

Så er der lagt en blog candy ind hos Gurli : http://oriondesign.blogspot.com/ og jeg kan KUN anbefale at gå ind og se hendes lækre og smukke stempler! De er HELT fantastiske, eeiii ønsker mig dem ønsker mig dem ønsker mig dem!

Rigtig god tirsdag.

mandag den 9. februar 2009

Scrap 'n' Dream messe i Taastrup

Jeg var med på Scrap'n'Dream messe, og havde fornøjelsen af at sidde sammen med en flok skønne og kreative kvindemennesker. Det var en super herlig dag, fik hilst på en masse, fik snakket, shoppet, scrappet, demo'et og bare rå-hygget. Jeg elsker disse dage, synes bare at de går for stærkt.
Jeg hjalp Anita/Scrap-is-Fun med at lave en demo af GlimmerMist. Et skønt produkt, jeg absolut er blevet forelsket i, og havde heldigvis fået en god samling med hjem allerede nu, så jeg lidt til at bruge af :). Gitte/Kvittevit lavede en demo for DreamPapers af nogle JustRite stempler alfabet stempler, NØJ hvor var de lækre. Så de er også kommet med hjem i tasken :).

Fik lavet hele 2 LO's denne gang.

Dette LO af Oliver igang med at spille Vildkatten, som han fik i julegave. Desværre var billederne ikke så gode, men jeg synes at jeg blev godt tilfreds med LO'et alligevel. Bogstaverne er de ovennævnte fra JustRite, stanset ud med en kvadratisk punch og sværtet i kanterne.



Næste LO gik ret stærkt, men det er også meget simpelt.


Tak for en hyggelig dag til alle jer der var med, og jeg glæder mig til gensyn i Middelfart i marts :).

Rigtig god dag!!!